Trænger din entré til en make over, og har du besluttet, at nu skal det være? Så læs med her, hvor vi giver dig tre tips til, hvordan du kan friske din entré op, så den får et nyt og flot look, og du og dine gæster føler sig velkomne.

Der er flere ting, man kan se på, når man har besluttet sig for at forny sin entré, f.eks. med en ny farve maling på væggene eller nye møbler. Der skal ikke så meget til for at rummet føles som et helt nyt.

Det kan du gøre

Noget der altid gør en stor forskel, er at male rummet med en anden farve maling end den havde før. Hos farvehandleren, hvad enten det er online eller ud i virkeligheden, har altid et stort udvalg af maling til forskellige materialer og i forskellige farver. Når du vælger farven på din maling, bør du koordinere det med f.eks. gulvtæpper og møbler og søge at skabe et sammenhængende look.

Ud over maling i en ny farve kan du også se på, om du skal købe et nyt entrémøbel eller om det gamle kan friskes op med en gang maling. Har du ikke et entrémøbel kan det være en måde at friske rummet op på. Dette møbel har flere funktioner, da det både kan bruges som opbevaring af f.eks. huer og vanter og til at sidde på, når man skal binde sine sko.

Du kan også overveje at investere i en ny knagerække eller stumtjener. Der findes mange forskellige på markedet, så gå på opdagelse og find den, der passer til lige præcis din entré.

Når disse ting er på plads, kan du til sidst købe nogle flotte grønne planter, der kan stå i entréen. Planter er med til at skabe en rar atmosfære, og når man indretter sin entré, er det værd at tænke på, at dette er det første indtryk, nye gæster i huset får af dit hjem. Derfor bør du være omhyggelig med at designe entréen og gøre dig umage for at skabe et udtryk, der får folk til at føle sig velkomne.